Formand for Danske Byggecentre, Carl Bladt Hansen (til venstre) og Adm. direktør for Danske Byggecentre Palle Thomsen (til højre), uddelte prisen Byggecentrenes Leverandør 2019 til Mascots salgsdirektør Henrik Bach (i midten).
Det var en spændende debat, hvor der var en generel enighed om, at bæredygtighed er vejen frem for fremtidens byggeri, men hvem har ansvaret for at fremme bæredygtigt byggeri?
Hvis der ikke bliver efterspurgt bæredygtighed fra bygherrernes side, hvem skal så sørge for, at der bliver bygget flere bæredygtige byggerier i Danmark? Der var stor enighed i panelet om, at efterspørgslen fra bygherrerne ikke er stor nok på nuværende tidspunkt til, at der for alvor kan komme gang i det bæredygtige byggeri. Der er brug for, at både de store og de mindre private bygherrer efterspørger bæredygtighed, både når der bygges og renoveres private boliger og større offentlige bygninger.
Der skal selvfølgelig også være bæredygtige materialer, der kan bruges, til rådighed, og derfor er byggevareproducenterne også centrale i den bæredygtige dagsorden. Hvis der ikke udvikles dokumenterede bæredygtige byggevarer og løsninger, så kan hverken bygherre, rådgiver eller entreprenør bygge bæredygtigt.
Søren Pind forklarer om dynamikkerne i dansk politik.
Der blev også prikket til byggecentrene under debatten.
Efter en vellykket debat bød vi endnu engang velkommen til Aarhus’ stadsarkitekt Stephen Willacy, der fortalte om de mange arkitektoniske bygninger og miljøer i Aarhus, byens ambitioner inden for bæredygtig byudvikling, cirkulær økonomi og Aarhus’ grønne omstilling, under overskriften ”Bæredygtighed på Aarhusiansk”. Vi fik også besøg af Søren Pind, der tog os med ind bag kulisserne og ind i motorrummet på dansk politik.
Hvis vi virkelig vil fremme den bæredygtige dagsorden, bør vi så kun tilbyde dokumenteret bæredygtige materialer i vores butikker? Det er nok nemmere sagt end gjort, men det ville i hvert fald være et drastisk skridt at tage for at fremme bæredygtighed i dansk byggeri.
Vi sluttede af med gallamiddag, hvor vi uddelte prisen ”Byggecentrenes Leverandør 2019” til Mascot for deres gode samarbejde med vores medlemsforretninger, og hvor Søs Fenger og hendes trio bidrog til en fantastisk aften med deres musik.