I dag er byggebranchen meget mandsdomineret, og der hersker desværre en fortælling om, at branchen udelukkende er for store stærke mænd, og at det kræver hårdt fysisk arbejde. Vi håber, at kampagnen vil rykke ved den fortælling, så vi i fremtiden kan få flere kvindelige ansatte og de forskellige perspektiver og kompetencer, de bringer med sig. Vi er i sektoren nødt til at ændre vores fortælling, så vi kan få et mangfoldigt image og derved tiltrække flere talenter. Vi går glip af alt for mange talenter, hvis vi kun henvender os til halvdelen af befolkningen.
Hjemmesiden kan ikke stå alene i kampagnen, og derfor annoncerer vi på de sociale medier som Facebook og Snapchat. Vi har hovedsageligt valgt at annoncere på de sociale medier, da det er der de unge befinder sig.
Folkemødet
Danske Byggecentre var igen i år til stede ved dette års folkemøde. Dette år arrangerede vi sammen med Dansk Byggeri et frokost- og netværksmøde under titlen ”Bæredygtighed, hvad gør du selv?”.
Foruden netværksmødet, hvor vi fortalte om Vælg bæredygtigt havde vi også, i samarbejde med Dansk Byggeri, et særskilt arrangement om ”Vælg bæredygtigt”. Her samlede vi branchens parter, og nysgerrige tilhørere, og præsenterede Vælg bæredygtigt.
2020
I det kommende år vil særligt BYGGERI´20 fylde meget i vores kommunikation på de sociale medier. Efter BYGGERI´20 er løbet af staben, vil vores kommunikation igen dreje sig om interessevaretagelse og dække vores tilstedeværelse på Folkemødet.
Sociale medier – Her er vi
Følg BYGGERI-messen på de sociale medier - fordi vi sammen kan skabe en bedre messeoplevelse.
På LinkedIn deler vi bl.a. de nyeste pressemeddelelser med dig om branchen. Følg os desuden på Twitter og vær med til at sætte dagsordenen blandt politikere, menningsdannere og journalister.
På Karrierestigens Facebook-profil kan du bl.a. følge med i Karrierestigens arrangementer rundt om i landet.
Følg Byg-e’s arbejde med at gøre elektronisk samhandel nemt og overskueligt for branchens parter, hvad enten det er leverandører eller byggecentre.
Følg DBs direktør Palle Thomsen på Twitter og vær med til at sætte dagsordenen blandt politikere, meningsdannere og journalister.